StepFit eksamen 2018

8. november 2018

Mit hjerte banker. Mere end jeg faktisk lige havde forventet. Musikken begynder at spille, men jeg hører den ikke. Jeg ved kun hvad jeg skal, fordi jeg har øvet så meget at jeg ville kunne det i søvne. Jeg trækker vejret, og langsomt vender jeg tilbage. Men musikken er stadig væk. Det er underligt…

Sådan havde jeg det lige da jeg gik på.
I weekenden var vi alle 16 lækre damer oppe til stepeksamen. 4 timer lørdag og 4 timer søndag. Jeg var oppe om søndagen. Vi havde en halv time hver. Faktisk har jeg glædet mig super meget til denne eksamen, for jeg underviser jo allerede i step i MyHeart Fitness. Alligevel var det tydeligt at mærke, hvordan vi alle var påvirket af denne eksamenssituation. Det var en super fed weekend med en masse step, god musik og masser af kage – mums! Vi gik alle igennem med nogle flotte eksaminer og nogle gode kommentarer med på vejen.
Det er lidt en ambivalent følelse at være færdig. Sådan er det jo altid, når man slutter et forløb. På den ene side har vi været max på og fysisk presset de sidste 6 uger. På den anden side kommer jeg til at savne alle de weekender med disse damer og vores underviser Vinnie. Det har været en fest.

Det har taget hårdt på mig, og jeg har været helt færdig denne uge. Men nu kan jeg ånde lettet op og kalde mig for uddannet stepfit instruktør med nogle overvældende kommentarer med på vejen. Tak for denne gang!

Vi blogges!
xoxo


Fik disse søde ord med på vejen til sidste undervisning! I er for skønne piger! <3

Relaterede Indlæg

Ingen Kommentarer

Skriv kommentar